
Den ultimative guide til vintagetøj, uden at det ligner et kostume
- 22 nov, 2016
- Posted by You Dress
- 0 Comment(s)
Først og fremmest lad os lige understrege, at der ikke er noget galt med, at det ligner, du har et kostume på, selvom du slet ikke har det. Personligt er jeg vild med mennesker der formår at bære et nærmest teatralsk sæt tøj og stadig se fantastisk ud. Jeg er af den holdning, at du skal have lige præcis det tøj på, som du har lyst til.
Det er selvfølgelig ikke alle, der har det sådan, og jeg møder ofte mennesker, der egentlig gerne vil have vintagetøj på, men som er bange for, at de vil komme til at ligne én, der skal til karneval.
Er du én af dem, så er der her fem råd, du kan følge:
Vælg tøj, der minder meget om noget, der er moderne lige nu
Jeg kan fortælle dig, at de fleste designere og modehuse oftest finder inspiration fra vintagetøj. Faktisk er det meste tøj en nyfortolkning af af tidligere designs, og du vil måske blive overrasket over, at moderne tøj nærmest er en tro kopi af tidligere tøj. Det er nemt at finde den slags tøj i vintagebutikkerne, og du kan sagtens have det på, uden det overhovedet minder om et kostume.
På ovenstående billeder har Jamie Lee ChatterBlossom en bluse på, som faktisk er fra 1940’erne. Med mindre du er en Vintage Pro, ville du sikkert aldrig have regnet det ud.
Kristen Dunst har en gul silke chiffonkjole fra Chloe på. Billederne ved siden af er af to lignende kjoler fra henholdsvis 1950’erne og 1960’erne fra Rococo Vintage.
Moderne hår og makeup
Med mindre du bruger timevis på at få den helt rigtige vintagefrisure og makeup, så vil dit hår og makeup nok allerede se ret moderne ud. En måde at få vintagestilen helt ned på jorden på, er ved at vælge en meget simpel frisure og moderne makeup. Til en 1950’er kjole kan du f.eks sætte dit hår tilbage i en stram ballerinaknold og til en skjorte i Edward-stil, kan du lægge en let smokey eye. I Hollywood har det længe været moderne at style håret i en moderne variant med bløde 1940’er inspirerede krøller.
På ovenstående billede bruges en antik Edward bluse med moderne hår og makeup
Som det ses på ovenstående billede kan en vintage kjole fra 1950’erne se meget mere uformel ud med bløde krøller og naturlig makeup
Moderne accessories
Bruger du vintagetøj med moderne sko, solbriller og tasker, er det en nem måde at få et ellers lidt finurligt sæt vintagetøj til at se moderne og uformelt ud. Vælg gerne moderne accessories i den samme farve som tøjet, men som altid vil en pangfarve til et sort outfit også give et moderne tvist.
Angela DeCritofaro ser utrolig chik ud i sin 1950’er vintage kjole med moderne sko og taske, mens hun spadserer gennem gaderne i Lecce, Italien med sin lille datter Beatrice.
Kombiner vintage og moderne
For nogle år siden stod jeg i kø og ventede på en latte, da jeg så en kvinde i en hvid Edward bluse kombineret med slidte og hullede jeans, og det er til den dag i dag, stadig det bedste eksempel jeg har set på en perfekt og unik kombination af moderne tøj og vintage. Den nemmeste måde at få vintage ind i din garderobe er ved at kombinere det med moderne tøj. Et meget smukt og delikat stykke vintage tøj bliver på den måde meget nemmere at få brugt.
På billedet har modellen en vintage silke chiffonbluse med broderier på fra 1920’erne og har kombineret det med højtaljede, sorrte short og morderne strømpebukser.
Sangeren Meg Olsen har en vintagekjole fra 1960’erne og vintagehalskæde på og kombineret det med en moderne cardigan fra Zara.
Bland forskellige epoker
Selvom du har vintagetøj på fra top til tå, kan det faktisk lade sig gøre at få dit tøj til at se moderne ud. Blander du forskellige epoker, kan du få den samme effekt, som hvis du blandende moderne og vintagetøj. Overraskende kombinationer af tekstiler og silhuetter og lag, kan få dit outfit til at se moderne og tidsløst ud. Faktisk er noget af det sjoveste ved at gå i vintagetøj faktisk at blande de forskellige epoker.