
Kjoler til fest
- 02 nov, 2016
- Posted by You Dress
- 0 Comment(s)
Er du én af de kvinder, der altid mangler en flot festkjole? Så er du ikke den eneste. Rent faktisk har størstedelen har hunkønnet det sådan. Vi kan aldrig få for meget tøj og aldrig for mange kjoler. Man skal jo helst heller ikke have den samme kjole på for mange gange, når man skal til fest.
Til gengæld er det ikke altid nemt at finde billige kjoler til fest, og man vil jo heller ikke have samme kjole på som nogen af de andre kvinder, der kommer der.
Det kan dog nogle gange være svært at finde en kjole, man kan lide, og ofte er man også i tvivl om hvorvidt, den sidder godt på én. Er man først blevet en smule usikker på, hvad der klæder én, bliver det først endnu sværere at finde en kjole til fest eller til hverdag i det hele taget.
For at finde ud af, hvilken slags kjole der vil klæde én allerbedst, kræver det, at man er bevidst om sin egen kropstype og kropsform.
Her er en mindre guide til valg af kjole, afhængig af din kropsform. Er du en meget kurvet kvinde, skal du sørge for at vælge kjoler der føler dine kurver og fremhæver din talje. Det vil samtidig være en fordel, hvis du har en pæn (men ikke for voldsom) udskæring, eller hvis du viser dine ben. Du skal derimod holde dig fra alt for løst tøj, da du vil se stor ud og det må heller ikke sidde for stramt. En slå-om-kjole vil faktisk være det perfekte til dig med kurver
Har du en stor barm, skal du også finde en kjole der følger din kurver. Kjolen skal gerne have en åben halsudskæring, eller en v-udskæring. Hold dig fra kjoler der sidder ned over skulderen, kjoler i A-form og tunika-lignende kjoler. Der må heller ikke være for mange detaljer og tilbehør på den øverste del af kjolen.
Den perfekte kjole til dig vil være en shift-kjole.
Har du derimod en lille barm, skal du helst gå efter festlige kjoler med empire-snit eller stropløse kjoler. Taljen skal være markeret. Hold dig fra alt med indbyggede bøjler.
Er du ikke så høj, så skal du gå efter kjoler, der er simple, og kjolelængden skal være lige over knæet. En kort og figursyet kjole, er det bedste til lave kvinder.
Har du en lang overkrop og korte ben, bør du gå efter en kjole med empire-snit, figursyede kjoler og kjoler i A-form. Detaljer på overdelen af kjolen vil gøre underværker.
Har du modsat kort overkrop og lange ben, kan du gå i stort set alt. Så er du én af de heldige, hvor de fleste festkjoler, snit og kjolelængder klæder dig. Det bedste ville dog være, hvis du vidste dine lange ben frem i en kortere kjole.
Har du ikke meget talje, skal du sørger for at at have kjoler der markerer taljen og skaber kurver. Det kan være en kjole med bælte i taljen. Kjoler i A-form eller en flot skjortekjole er gode til dette. Hold dig dog fra oversize-kjoler, da det vil gøre dig helt formløs.
Så står du og mangler kjoler til fest, så find ud af hvilken form/type du er, og følg de generelle råd. Så går du aldrig helt galt i byen.